Bag om Aulum BiavlsCenter
Aulumgaard lukkede i midten af december 2019 den fysiske butik samt webshop, men heldigvis troppede to ildsjæle, med passion for biavl og honning, op og genåbnede i januar 2020 butikken i de samme lokaler på Buntmagervej i Aulum, under navnet Aulum BiavlsCenter.
Per From og Mathias Hvam, der sammen driver biavlervirksomhederne HF Honning og HF Økohonning, overtog salget af biavlerudstyr, smeltning af rammer og valsning af voks mv. fra Aulumgaard og fik i samme instans overdraget 2000 kunder fra det gamle kundekartotek – både professionelle biavlere og hobbyavlere. Dermed var biavlernes elskede butik reddet – både fysisk og online.
Aulum BiavlsCenter står ikke for opkøb af dansk honning men henviser til Aulumgaard A/S, der fortsat står for denne del. Honningopkøb varetages af Claus Sønderkjær fra Jakobsens.
Besøg Aulum BiavlsCenters nye webshop.