For at kunne indfri de opsatte målsætninger for Festkassens vækst, var det nødvendigt at iværksætte et veldefineret forarbejde. Vi opsatte en lang række søgeord i AccuRanker, der var relevante i forhold til Festkassens branche. Herefter kunne vi følge søgeordenes placering over tid, og holde kunden orienteret ved hjælp af søgeordsrapporter, der viste resultaterne.
Inden opstart fremsendtes rapportering omkring udvikling og målsætning for SEO til kunden. Opgaven indebar i første omgang primært følgende fokusområder i henhold til SEO: Front End SEO, metabeskrivelser, alt tags på billeder, tekstoptimering, søgeordsoptimering, page rank optimering, linkbuildingtekster og opsætning af Google Ads til betalt annoncering
Herefter gik det egentlige arbejde i gang med optimering på content og søgeord. Der blev udvalgt en række fokusområder ud fra potentiale og søgevolumen, bl.a. babyshower, konfirmation og Halloween.
En stor del af Festkassens sortiment er sæsonafhængigt og knyttet til specifikke arrangementer eller mærkedage. Af den årsag var det vigtigt f.eks. at fokusere særskilt på Halloween et par måneder før den 31. oktober. Dette blev gjort via tekstoptimering på selve landingsiden på Festkassen.dk for denne mærkedag, udarbejdelse af omfattende linkbuildingtekst til publicering på relevant linkbuildingsite, Google annoncering, alt tags på billeder samt metabeskrivelser med implementerede fokussøgeord.
Et andet eksempel i denne henseende er konfirmation, hvor vi allerede i starten af året begyndte at optimere målrettet mod dette segment, da folk går i gang med at planlægge og købe ind til konfirmationsfesten i god tid.
Som et middel til at generere mere trafik til produkter og webshop, blev der udarbejdet to nye landingsider med relevant content i henhold til konfirmation: ’Dæk det perfekte festbord til konfirmation’ og ’Telegrammet – en tradition på konfirmationsdagen’. Fra disse nye landingsider blev det så muligt at belyse pynt, borddækning og trække den særskilte sektion med telegrammer frem. Samtidig gav det yderligere mulighed for at tease enkeltprodukter og opbygge intern linkbuilding.