Bag om Lectus Safety
Lectus Safety leverer og udlejer sikkerhedsudstyr til andre virksomheder. De ønsker at gøre sikkerhed enkelt, hvor deres kunder får en unik mulighed for at leje ellers omkostningstungt sikkerhedsudstyr. På den måde slipper kunderne for bekymringer vedrørende store kapitalbindinger, tidskrævende vedligehold og lovpligtige eftersyn.
De interne kompetencer i Lectus Safety er centreret omkring undervisning, service og salg af sikkerhedsudstyr. Deres høje faglighed og branchekendskab er deres kunder garanti for, at kvalitet og service altid er i top.