SideWalk_søger_marketingassistent_barselsvikariat

Marketingassistent søges til barselsvikariat

Til vores marketingafdeling søger vi, til et barselsvikariat, en dygtig og dedikeret marketing konsulent med erfaring indenfor e-handel løsninger. Opstart 1. september 2021 og garanteret 9 måneders periode med efterfølgende mulighed for fastansættelse. Du skal i barselsperioden varetage eksisterende og nye konsulentaftaler, primært sammen med vores webshop kunder.

Du skal brænde for marketing og være en ambassadør for vores kunders digitale marketingbudget. Du skal drives af at skabe dokumenteret resultater. Vi forventer at du som person ønsker at drive din interesse for marketing og søger viden og kreativitet, så din værktøjskasse bliver optimeret gennem vikariatet.

På arbejdspladsen trives du godt med at være en del af et ligesindet team af entusiaster, og kan lide at tage ansvar for egne kunder og opgaver. Du har en relevant uddannelse inden for e-commerce og online markedsføring, eller et par års erfaring hands-on. Du holder af faglige udfordringer. Vi prioriterer den tætte dialog og personlige relation med vores kunder. Som person er du derfor imødekommende og har lyst til at møde, tale og hjælpe kunderne efter behov.

Opgaverne vil typisk være:

  • Webshops: Hjælp til oprettelse af landingssider, produkter og kampagner
  • SEO: Udarbejde seoanalyser, løbende optimering og forbedringer i samarbejde med det øvrige team af specialister, samt skabe content i form af tekster og billeder.
  • Generelt SoMe: Organiske opslag og opsætning af annoncer primært på Facebook.
  • Dataanalyse: Sende rapporter til kunderne hver måned via de værktøjer, som stilles til rådighed.
  • E-mail marketing
  • Idéer og sparring med kunderne
  • Billedbehandling

Vikariatet kan være ca. 30 timer eller fuldtid, – og består af forskellige typer opgaver, som varierer fra kunde til kunde. Konsulentaftalerne inkluderer, at du er delvis udekørende og arbejder on lokation sammen med kunderne i deres virksomhed, og delvis sidder her på kontoret. Det er et krav, at du har kørekort og bil til rådighed. Kørsel afregnes efter statens takster.

Det vil være en fordel, hvis du har en smule kendskab til billedbehandling i Adobe InDesign/Photoshop, Som minimum skal du dog have et godt kendskab til og kunne arbejde med andre billedbehandlingsprogrammer som f.eks. Canva.

I forhold til tekstforfatning og selve SEO, vil det være et krav, at du er god til at forstå og skrive dansk.

SideWalk tilbyder:

Mulighed for et vikariat i et mindre bureau, hvor der er stor grad af medindflydelse på projekter. Et kompetent team af marketings- og tech nørder, hvor vi hjælper hinanden. Et godt sammenhold og gode muligheder for personlig udvikling.

Ugentlige opfølgnings- og statusmøder i marketing, hvor vi følger op på igangværende opgaver. Det giver dig bedst mulige afsæt og sikrer, at vi arbejder i en retning, som gavner både dig, kunderne og os.

Om SideWalk

SideWalk er et mindre, men stærkt vækstende web- og marketingbureau, med base i den sydlige del af Randers, to minutters kørsel fra motorvej E45.

Som medarbejder hos SideWalk får du stor medindflydelse på beslutningerne og rig mulighed for udvikling, både fagligt og personligt. Vi tror på personlig og faglig forskellighed, og det har affødt et varieret hold af marketingskonsulenter og programmører. Vi har en ret flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi holder en uformel og tilgængelig omgangstone, hvor der naturligvis forventes høj kvalitet i de færdige arbejdsopgaver, men samtidig er der også plads til walk and talk, et slag bordfodbold eller et stykke kage ind imellem. Socialt hygger vi os også sammen efter arbejdstid, hvor personaleklubben løbende arrangerer forskellige arrangementer som gameraftener, brætspil, fællesspisning og fester.

Sådan søger du jobbet

Vil du vide mere om jobbet eller SideWalk, er du meget velkommen til at ringe til Per Winkel på tlf. 42 34 74 73.
Vi holder samtaler løbende, så send os hurtigst muligt din ansøgning. Du kan ansøge ved at sende en ansøgning med CV til Per Winkel på [email protected]

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email