Multimediedesigner praktikant

Er du i gang med uddannelsen til multimediedesigner og klar på et praktikforløb?

Så har du nu chancen for at udfordre din teoretiske viden og afprøve dine praktiske færdigheder i SideWalk, et mindre web- og kommunikationsbureau i Randers med 15 års erfaring inden for softwareudvikling, hjemmesider, webshops, online markedsføring og grafisk opsætning af reklame samt medie og kommunikation. Derudover kommer du til at deltage i forskellige projekter på tværs af SideWalk og kunderelevante opgaver. Som praktikant i SideWalk er du med til at understøtte vores strategiske mål til vækst af SideWalk.

Du får ansvar for egne opgaver, ligesom du vil indgå i opgaver på lige vilkår med SideWalk-teamet. Vi fastlægger dine opgaver ud fra dine interesser og kompetencer, og du bliver naturligvis oplært i de værktøjer, vi bruger i SideWalk.

Eksempler på opgaver

I praktikperioden får du stor indsigt i vores arbejdsområder, et godt fagligt netværk og mulighed for at bygge ”skills” oven på de kompetencer, du har med fra din uddannelse som multimediedesigner. Vi ser et fremtidigt potentiale i dig. Får du succes med dine opgaver, vil vi derfor sammen vurdere dine muligheder for et studiejob, når praktikperioden er slut.

Et praktikforløb hos os varer normalt cirka 20 uger med forventet opstart i august 2021. Nærmere start- og sluttidspunkt tilpasser vi selvfølgelig efter din uddannelse.

SideWalk tilbyder

Som praktikant får du

Mulighed for et praktikforløb i et mindre bureau, hvor der er stor grad af medindflydelse på projekter. Der er ikke langt fra udvikler til slutbruger.

Vi afholder ugentlige opfølgnings- og statusmøder, hvor vi følger op på dit forløb og dine opgaver. Det giver dig det bedst mulige afsæt og sikrer, at vi arbejder i en retning, som gavner både dig og SideWalk.

Ansøgning

Vi holder samtaler løbende, så send os hurtigst muligt din ansøgning. Du kan ansøge ved at sende en ansøgning til Gitte Kibæk på [email protected]. Send gerne en kort ansøgning + CV. Skriv i ansøgningen hvorfor du gerne vil arbejde med digital markedsføring, kommunikation og være en del af SideWalk teamet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om SideWalk

Firmaet SideWalk blev grundlagt i 2005 af Ken Christensen og Ronny Dohm, men ejes i dag af Ronny Dohm. Firmaets størrelse gør, at vi altid får et personligt forhold til vores kunder, samt at der ikke er for mange “kokke omkring maden”.

Idégrundlaget er opbygget omkring to ideer, der tilsammen danner kernen i den måde, vi tænker og laver vores produkter på.

Den ene er visionen om at alle skal have et professionelt, søgevenligt, flot og velfungerende website. Vi tror på at fremtidens websites i højere grad skal tage udgangspunkt i kundens ønsker og behov. Rygraden i det færdige webprodukt er i de fleste tilfælde SideWalks større CMS-systemer såsom WordPress, PrestaShop og Magento.

Den anden vision er at skabe en unik oplevelse for vores kunder inden for kommunikation. Vi vil med andre ord gerne være partner på SoMe, kommunikation, Google Ads, SEO og alle de kanaler som sikrer, at kommunikationen skaber den rigtige markedsføring.

Rent fysisk er vi placeret i Randers. Vi har dog ingen geografiske restriktioner i forhold til hvor vi tilbyder vores produkt.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email