William_Skilte_desktop

SideWalk holder fanen højt i en svær tid

Orientering vedrørende den aktuelle situation med coronavirus (COVID-19)

Kære alle.

I en tid hvor alle er påvirket af tingenes tilstand med coronavirus, håber vi at I alle kommer godt igennem denne tid og passer godt på jer selv og hinanden.   

Hos SideWalk har vi fortsat åbent som vi plejer med hensyn til tilgang af opgaver, support og marketing.

Kontoret er åbent alle hverdage fra kl. 8:00 til kl. 17:00 samt supportvagt i weekenden til de kunder som har aftaler.

Der er for indeværende ikke nogle kundemøder hos os grundet smittefaren, men vi har fuldt set-up og kan servicere alle på tlf., remote og via Skypemøder.

William_Skilte_desktop

William Skilte - nyt hjemmesidedesign

William Skilte blev grundlagt tilbage i 1947 af William Andersen. William gik på malerskolen på teknisk skole i skoleåret 1929/30, og var blandt de første i landet, der aflagde den obligatoriske svendeprøve. I en invitation fra Randers Brandkorpsforening i 1945 blev han nævnt som sprøjtefører for det lokale brandvæsen. Det viste sig dog hurtigt at hans passion lå andetsteds og en lang virksomhedshistorie blev startet.

William Skilte er i dag et moderne skiltehus og kører nu på 3. generation.

SideWalk har for William Skilte designet, samt produceret, en helt ny hjemmeside, der både øger brugervenligheden samt det visuelle udtryk virksomheden gerne ville opnå. Der er blevet taget højde for ønskede farver samt grafiske elementer, der i sidste ende har skabt et tilfredsstillende resultat virksomheden allerede har taget i brug.

William Skiltes nye hjemmeside kan ses på williamskilte.dk.

Sense-it - ny responsiv og fuldt optimeret WordPress hjemmeside 

Sense-it er en skole i København med uddannelser inden for spirituelle behandlinger, hvor der tilbydes en lang 3-årig uddannelse samt en kortere 5 måneders uddannelse. Derudover tilbyder grundlægger og underviser Bjørn Morel selv behandlinger inden for healing og clairvoyance.

Sense-it havde en ældre ikke-responsiv hjemmeside, som man ønskede at få visuelt opdateret til noget mere moderne, simpelt og mobilvenligt. Bjørn Morel ønskede sig at når folk besøgte hans hjemmeside, så kunne de få et hurtigt overblik over hvilke uddannelser han tilbyder, samt få et overblik over uddannelsernes forløb.

Siden er bygget i WordPress med Elementor, som gør det nemt og enkelt for ham selv at vedligeholde siden fremadrettet.

Stifter og underviser hos Sense-it, Bjørn Morel, har fået en SideWalk-løsning med følgende elementer:

  • Design
  • WordPress med Elementor pagebuilder
  • Undervisning i systemet
  • Webhotel & Hosting

 

Besøg den nye Sense-it hjemmeside her.

Sense-it_website
Dansk_Alvøen_logo

Dansk Alvøen - UX-optimering af hjemmeside og moderniseret design

Dansk Alvøen er grossist til skiltebranchen.

De havde en hjemmeside i et gammelt CMS-system, hvor hjemmesiden var bygget op for en del år tilbage, før man begyndte at lave mobilvenlige hjemmesider. Derfor ønskede de sig at få moderniseret deres side med et friskt design.

Udover et moderniseret og optimeret design, så var det også vigtigt for dem at de selv fremadrettet kan vedligeholde og opdatere siden.

Siden er bygget i WordPress med Elementor som gør det nemt og enkelt for dem at vedligeholde siden.

De har fået følgende tiltag implementeret af SideWalk:

  • UX optimering af siden
  • Design
  • WordPress med Elementor pagebuilder
  • Flytning af indhold fra gammel til ny side
  • Undervisning i systemet
  • Webhotel & Hosting

Nye ansigter hos SideWalk

Vi har igen udvidet medarbejderstaben hos SideWalk, og vi kan hermed præsentere følgende nye medarbejdere. 

Gitte_Kibæk
Gitte Kibæk

Gitte Kibæk er ansat som marketingkoordinator i en nyoprettet stilling, hvor hun vil fungere som account-koordinator for SMV-kunder, herunder web- og grafisk udvikling samt implementering og drift af digital marketing.

Gitte kommer fra en stilling som marketingkoordinator hos en totalentreprenør indenfor byggebranchen.

Hun er uddannet dekoratør/visuel merchandiser indenfor detail og har bl.a. arbejdet med ledelse i over ti år i både Coop, Dansk Supermarked og senest Salling Stormagasin i Aarhus som dekorationschef. Herefter videreuddannede hun sig i 2013-2017 og har specialiseret sig inden for markedsføring og læst en PBA i kommunikation og mediestrategi på VIA i Aarhus.

Gitte er 48 år, bosiddende i Randers med kæresten og tre teenagebørn. I fritiden løber hun og cykler MTB i MTB Randers.

Nicolaj_Evers
Nicolaj Evers

Nicolaj Evers er ansat som softwareudvikler, og er født og bor i Randers. Nicolaj er kandidatuddannet i Medialogi fra Aalborg Universitet. Udenfor arbejdstiden finder du ham ofte i skoven med hunden eller foran computerskærmen.

Mark_Engel_Andersen
Mark Engel Andersen

Mark Engel Andersen er tyve år gammel og bor i Hammel. Mark er i gang med at uddanne sig til programmør på Aarhus Tech, og han har nu fået en elevplads hos SideWalk, hvor han skal være i nogle måneder og derefter tilbage på uddannelsen i tyve uger. Uddannelsen tager omkring fire og et halvt år.

I fritiden sidder Mark for det meste der hjemme på computeren med vennerne.

Hjertelig velkommen til alle nye medarbejdere!