Styregruppemedlem

Styregruppemedlem hos SideWalk

SideWalk har de sidste par år været igennem nogle særdeles innovative periode både i udvikling, vækst og tilgang af nye kollegaer. Vi har gennem benhårdt arbejde og engagement banet vejen for mange nye og spændende tiltag, som vi ser meget frem til at føre videre ud i livet. Her hos SideWalk ApS går vi dog aldrig halvhjertet ind i et projekt, og de mange nye koncepter mødte derfor markedet hurtigere end vi selv kunne følge med.

Vi beder derfor jer om hjælp til at styre vores forretning i den rigtige retning, så der skabes en sammenhæng mellem vores vision om at designe og udvikle nye projekter og vores solide grundforretning, så vi kan opfølge succesen fra sidste år og gøre fremtiden til en mindeværdig tid for SideWalk ApS.

Som udgangspunkt søger vi yderligere 1 stærk profil, der har mulighed for at deltage i 4 til 5 møder udenfor normal arbejdstid (ca. 30 timer om året). Vi vil først og fremmest have fokus på at skabe nogle solide målsætninger, der kan sikre, at vi fastholder vores gode momentum og indtjening.

Som en del af vores styregruppe skal du hovedsageligt kunne tilbyde god sparring indenfor bl.a. økonomi, udvikling samt salg af software, B2B salg og kommunikation og sidst, men ikke mindst, optimale måder at finde investorer til nye tiltag. Vi er dog i branchen for at udvikle os og er derfor åbne for andre friske interessenter.

Der er ikke tale om en bestyrelsespost, men vi forsøger derimod at skabe et godt springbræt for dig, der gerne vil videre indenfor bestyrelsesarbejde og gerne vil tilegne dig større erfaring indenfor projektstyring og idégenerering samt udvikling af nye koncepter.

Vi er bosiddende i Randers og derfor vil mødeaktiviteten primært være rettet mod Midtjylland. Der er tale om en non-profit afregning af dine timer de første 12 måneder.

Lyder dette som en position for dig, er du velkommen til at kontakte mig på:

                      Email: [email protected]
                      Tlf: 42 34 74 73

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email