Som webdesigner og aktiv blogger, har jeg skrevet mange tekster til internettet. Men først for nylig lærte jeg om lixtal. Lixtal er en forkortelse for læsbarhedsindex, og er et sjovt værktøj der kan give dig et praj om hvor svær din tekst er at læse.
Formlen:
LIX = O/P + (L*100)/O
O = antal ord i teksten.
P = antal punktummer i teksten.
L = antal lange ord (over 7 bogstaver lange).
Læsbarhedsindexet udregnes ved at se på antal ord pr. sætning plus procentdelen af “svære” ord. Svære ord, er ifølge formlen ord på 7 bogstaver eller derover. Dette er dog også en afgørende faktor for hvorfor du ikke skal starte forfra på din tekst, hvis dit lixtal er højere end forventet.
Lixtal er kun en vejviser!
Lixtal kan nemlig ikke bruges på alle former for tekster. F.eks. skriver jeg her på min blog med et lixtal på 44 i gennemsnit. Hvilket må siges at være meget højt. Men mit mål med dette site er jo også at kommunikere med mennesker med samme interesse som mig. Nemlig indenfor webdesign, brugervenlighed, søgemaskineoptimering og online markedsføring. Derfor skriver jeg naturligvis i fagsprog. Og derfor synes jeg heller ikke at sværhedsgraden af ordene svarer til det høje lixtal. Så forhåbentlig rammer jeg målgruppen trods det høje lixtal 😉
Niels Gamborg har lavet denne online lixtalsberegner, du kan prøve ved at følge dette link: Lixtalsberegner
- >55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
- 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
- 35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.
- 25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.
- <24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur.
Hjemmesidetekster generelt
Lixtal er dog langtfra det eneste man skal forholde sig til. Når man skriver tekster til internettet, er det ikke nok at kopiere dine tekster ind, de skal omskrives. Gerne med mange overskrifter, afsnit og gerne i et letlæseligt sprog. Det er desuden langt sværere at fastholde en læsers opmærksomhed online, hvilket der er flere forskellige årsager til.
Det spændende ved lixtal er, at det er enormt brugbart til et medie som internettet.
Med ovenstående i baghovedet kan man med fordel skrive små teasertekster med lave lixtal til at fange læserens opmærksomhed, der herefter linker til mere uddybende artikler med lidt højere lixtal. Man ser også mange netaviser, nyhedssites og lignende med netop denne opbygning.
Lixtal er et hjælpeværktøj. Men med teorien i baghovedet, er man lagt bedre klædt på til at skrive gode tekster.
Jeg vil ikke uddybe meget mere, da lixtal er en gammel traver i den trykte branche, og derfor er der rigeligt med information at hente online.
Links:
Niels Gamborg har skrevet en rigtig god artikel om lixtal her: Lix, lixtal og læsbarhed
Skrevet af Daniel Due, projektkoordinator, SideWalk.
