Header_figur

UX Design

UX Design handler om at skabe en god brugeroplevelse, og det er i bund og grund noget af det allervigtigste for en hvilken som helst webløsning.

Header_SideWalk
Adobe Creative Cloud Logo

Få en skræddersyet hjemmeside, hvor brugeroplevelsen er i top

UX Design (User eXperience Design) betyder brugeroplevelsesdesign. Termen “brugeroplevelse” er ganske håndgribelig, og alle har en forståelse heraf. I relation til UX ligger der dog et stort udviklingsarbejde bag, før et givent digitalt produkt er klar til at blive præsenteret for brugerne. Elementer som brugervenlighed og funktionalitet skal endevendes og optimeres allerede inden den endelige udvikling starter op.

Kundens oplevelse af det at bruge din platform skal helst være rigtig god, så kunden har lyst til at bruge din platform igen – dette sikrer vores UX Designere ved grundigt at gennemgå alle elementer af din løsning og sørge for, at designet udstråler brugervenlighed, funktionalitet, professionalisme og selvfølgelig også at designet passer ind i din virksomheds identitet.

UX Design er helt afgørende for virksomheder, der baserer sin forretning på digital marketing. Dermed kan det ikke anbefales nok, at man tænker UX Design ind i virksomhedsstrategien. I bund og grund er humlen i det hele, om dine kunder får den gode brugeroplevelse, når de interagerer med din digitale platform (hjemmeside, webshops, SoMe).

Den digitale onlineverden er nådesløs, og hvis ikke du er på forkant med konkurrenterne og giver et indtryk af professionalisme i forhold til at tjene dine kunders ønsker og behov, vil de hurtigt søge andre græsgange. E-handlens ekspansion har gjort det nemt for forbrugeren at “switche” fra shop til shop. I den optik kan en dårlig brugeroplevelse have en særdeles negativ effekt for din virksomhed. En af metoderne til at fastholde dit målgruppesegment er netop et løbende fokus på elementerne i din UX og fortsat nytænke UX i din digitale marketingstrategi.

UX Design-SideWalk
UX Design mockup Services SideWalk

Webdesignere med stor erfaring i UX

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at UX Designeren har mange berøringsflader i bestræbelserne på at sikre den gode slutoplevelse for brugeren. Kvalitetssikring er et nøgleord, men det kan være en lang og forhindringsfyldt vej at nå dertil. Dog er det vores erfaring, at den altid er spændende.

Hos SideWalk arbejder vi med UX Design inhouse, når vi udvikler online løsninger. De praktiske elementer i UX-procesdelen af en løsning, kan bl.a. være håndtegnede mock ups af løsningen, navigationsstruktur, hjemmesidedesign og kundesupport.

Kunden inddrages i processen hele vejen fra start til slut. Denne rejse starter ofte med en eller flere workshops, hvor vi kortlægger målgruppe og brugeradfærd. I den videre udvikling anvender vi use cases, wireframes og til tider testbrugere. Vi har også tidligere haft succes med udvikling af interaktive prototyper, som med et panel af testbrugere har givet særdeles kvalificeret feedback. Interaktive prototyper kan desuden rense slutproduktet for uforudsete fejl og mangler, og gøre den endelige lancering til en succes.

Skal vi give dig et uforpligtende tilbud?