Få vejledning i facebook
Har du Facebook problemer ?
Vi er klar til at rådgive dig og din virksomhed med facebook!
Har du brug for hjælp til Facebook problemer?
Har du Facebook problemer?
Få rådgivning fra en Meta specialist
Facebook er en fremtrædende spiller på SoMe-markedet – ikke mindst for virksomheder, der ønsker at markedsføre og annoncere på platformen. Måske har du allerede en Meta Business Suite på Facebook til markedsføring og annoncering for din virksomheds ydelser, services og produkter. Hvis du har stiftet bekendtskab med Meta Business Suite, har du helt sikkert også oplevet de mange udfordringer og ikke mindst ændringer, der løbende sker i dette annonceringsværktøj.
Hvis man som virksomhed kaster sig hovedkulds ind i den jungle, som Meta Business Suite hurtigt kan udvikle sig til, så vil de fleste opleve at ”learning by doing” i forbindelse med annoncering og markedsføring på Facebook i mange tilfælde kan være vildledende og uoverskueligt. I hvert fald hvis du ønsker at udfolde din virksomheds fulde potentiale indenfor annoncering på SoMe.
Vi har samlet nogle af de hyppigst forekommende udfordringer og problemer i forbindelse med Facebook, som du måske vil kunne nikke genkendende til.
Har du problemer med Facebook? Hos Side-Walk har vi et team af Facebook specialister, der sidder klar til at hjælpe dig videre. Vi kan ikke garantere at vi kan løse alle dine udfordringer, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at dine Facebook-udfordringer er væsentligt reduceret efter at du har været i kontakt med os.
Få dit firma på FACEBOOK
Hvis du ikke følger med, er du ”lost”
…og det er slet ikke ment som en bebrejdelse, for Facebook er i denne forbindelse ikke specielt gode til at notificere om ændringer i f.eks. Meta Business Suite og Meta Ads Manager (og ændringer og opdateringer er hyppige i dette univers!).
Hvis først man er kommet ”bagud” på dette parameter, kan det være rigtig svært at få sin Meta Business Suite up-to-date igen. Det kan ganske enkelt være svært at gennemskue helt præcist hvad der skal være sat op for at supporte din annonceperformance bedst muligt.
Små og mindre virksomheder, der måske ikke bruger deres Facebook-virksomhedsside og Meta Business Suite så regelmæssigt, vil hurtigt komme til at have endog rigtig meget at indhente, og disse informationer og tutorials er i denne sammenhæng ofte svært tilgængelige – og måske i virkeligheden slet ikke løsningen på dit forestående problem. Som sagt, så sker der hele tiden ændringer i Meta Business Suite, og hvis ikke du har en medarbejder, der sidder mere eller mindre fuldtid og arbejder med din virksomheds SoMe annoncering og markedsføring, så vil du efter alt at dømme, før eller siden, løbe ind i udfordringer på denne front.
Side-Walk står for bl.a. Facebook annoncering for mange virksomheder, og vi er naturligvis også klar til at hjælpe dig med dine Facebook ads. Så slipper du også for at bekymre dig om de løbende problemer og udfordringer som Meta Business Suite vil kaste af sig.


Nicklas Sørensen
Marketing Specialist

Erik Paarup Maul
E-commerce konsulent
Facebook support
Har du Facebook problemer lige nu?
Kontakt vores Facebook support team. Så tager vi en uformel snak om, hvad du har brug for, og hvordan vi kan samarbejde.
FACEBOOK problemer
Mangelfuld UX
Din Meta Business konto tilstræber at være brugervenlig, så du står godt rustet, når du skal arbejde med og ”samle” dit content til SoMe-platforme som f.eks. Facebook og Instagram. Men… der er adskillige navigationsproblemer, som har udfordret mange brugere i Meta Business Suite. Din Business Manager har f.eks. adskillige settings-sider under ”alle værktøjer” og ”indstillinger”. Undersider som kontoindstillinger, sideindstillinger og virksomhedsindstillinger kan nemt forvirre og lede én på vildspor.
Funktionalitet er også et punkt, som mange oplever problemer med, når de forsøger at lære Meta Business Suite at kende. Planlagte opslag forsvinder, fejlmeldinger eller sågar tilfældige skift mellem Facebook konti. Ligeledes kan Meta Business Suite give udfordringer i forbindelse med tilgang til sider.
FACEBOOK problemer
Support og ressourcer
Der er ikke alverden at hente, når det kommer til support i Meta Business Suite. Der er dog et supportteam, men det er også mere eller mindre det. Hvis man ikke har den største erfaring i arbejdet med Meta Business Suite, kan det ligeledes være en udfordring alene at finde frem til knappen, der leder dig til at kunne chatte med supportteamet. Der er ikke nogen telefonisk supportlinje. En række artikler, der søger at besvare gængse problemer, er tilgængelige, og måske kan du være heldig at finde en løsning på dit problem via en søgning på YouTube.
Få styr på din facebook virksomhedsprofil
Pas på med fejl i opsætningen!
Et af de største og hyppigst forekommende problemer i forbindelse med en virksomheds Meta Business konto, er fejl i opsætningen. Mange virksomheder vælger selv at gå i gang med setup af deres annoncerings- og virksomhedssider på SoMe, og hvis man ikke har det nødvendige kendskab og know-how, kan det være risikabelt og mange løber panden mod muren. Blot en enkelt fejl i dit setup, kan afstedkomme rigtig mange irriterende forhindringer, når du skal i gang med at annoncere fra din Meta Business konto. Af samme grund, og hvis du ikke er fortrolig med brugen af Meta Business Suite, så anbefaler vi altid at du får en fagperson til at assistere dig og give dig en god start på dine oplevelser i Meta Business Suite. Og husk nu, vi kender alt til processen med korrekt opsætning af din konto. Bare tag fat i os!

Hjælp!
Facebook har blokeret min virksomhedsside!
Facebook har ret beset sit eget regelsæt og egne love, og vil du undgå ”fængsel” i Facebook-land, ja, så må du holde dig indenfor Facebook-lovens grænser. Problemet er, at mange ikke er klar over hvad den givne ”lovovertrædelse” består i, og især virksomhedssider kan blive rigtig hårdt ramt af sådanne blokeringer – og i værste fald er det ikke muligt at gendanne disse, hvis først skaden er sket.
Derfor anbefaler vi altid at man gennemlæser deres politik for annoncering grundigt inden opstart, så man ikke løber ind i ubehagelige overraskelser, der kan være skæbnesvangre. Facebook kan selvfølgelig også tage fejl, og i sådanne tilfælde vil det ofte være muligt at få omstødt blokeringen.
Du kan gøre en del selv for at styre udenom problemer med blokeringer fra din virksomhedsside. Vi har samlet nogle af de elementer, der hyppigt forårsager at virksomheder oplever at blive blokeret fra deres virksomhedsside og Business Manager.
Hvis du annoncerer for produkter / varer, så skal du altid sikre dig at de ikke figurerer på Facebooks ”blacklist” over produkter. Nogle af disse produkter er ganske åbenlyse: våben, sprængstoffer, overvågningsudstyr og tobak er produkter, som ikke slipper igennem deres nåleøje. Igen henviser vi til Facebooks retningslinjer for annoncering.
Facebook totrinsgodkendelse
… skal du sørge for at få aktiveret på din Facebook virksomhedskonto. Totrinsgodkendelse er et ekstra sikkerhedslag, der bl.a. er med til at beskytte din profil mod hackerangreb. Hvis ikke du har aktiveret totrinsgodkendelse vil Facebook begynde at undre sig, og anse din profil som mistænkelig. Dermed er der stor risiko for at du ud af det blå bliver blokeret fra din virksomhedskonto.
Hvis du bruger alt for store beløb på Facebook annoncering i løbet af kort tid – også selvom du ligger indenfor grænserne af dine ad spends – så vil Facebook sandsynligvis anklage dig for at scamme brugerne. Så kan du roligt regne med at hammeren falder og du bliver sat i Facebooks skammekrog. I stedet bør du gradvist øge beløbene på dine annonceringer, så Facebook ikke oplever voldsomme annonceringsbeløb, men tværtimod en mere støt og rolig intensivering af din investering i Facebook annoncering.
Sørg for at holde din Meta Business konto aktiv
Ligesom man kan bruge for mange annonceringskroner for hurtigt, så kan det også koste dyrt slet ikke at annoncere via sin Meta Business konto i en periode. Hvis der ikke har været aktive annoncer på din virksomhedskonto i 60 dage eller derover, så vil Facebook automatisk lukke din konto ned.
Facebook tillader ikke indhold der antyder eller antager forhold omkring din målgruppes race, etnicitet, køn, religiøs overbevisning, alder, seksuel orientering, finansiel status eller andre personlige karakteristika og tilhørsforhold. Man kan godt annoncere med sociale mærkesager, valg og politik hvis man angiver ”Særlig annoncekategori”. Dog bliver man begrænset i sin segmentering.
De særlige annoncekategorier er:
- ”Kredit” (annoncer for kreditkorttilbud, langsigtet finansiering eller andre relaterede muligheder)
- ”Beskæftigelse” (Annoncer for jobtilbud, praktikpladser, professionelle certificeringsprogrammer eller andre relaterede muligheder)
- ”Bolig” (Boligannoncer, boligforsikring, boliglån eller andre relaterede muligheder)
- ”Sociale mærkesager, valg eller politik” (annoncer om sociale mærkesager (f.eks. Økonomi, borgerrettigheder og sociale rettigheder), valg, politikker eller politiske kampagner)
Fake ads
Når du annoncerer for produkter eller services på Facebook, skal du sørge for at både beskrivelsen og fotos af det givne produkt, er nøjagtig og retvisende. Facebook slår hårdt ned på ”fake ads”, der misinformerer og profilerer usande påstande omkring en service eller et produkt.

Facebook problemer
Skal vi hjælpe dig?
Dette var blot et lille udpluk af nogle af de omstændigheder, som kan kaste din virksomhedsprofil ud i problemer på Facebook. Og vi indrømmer gerne at det ofte kan være svært at navigere i for selv garvede brugere, og hvis ikke man har den fornødne tid at investere i sin SoMe annoncering, så vil man med 99% sikkerhed på et tidspunkt løbe ind i udfordringer og problemstillinger, som kan være svære at greje. Mange virksomheder har simpelthen ikke den tid, det kræves, grundet andre arbejdsopgaver i en travl hverdag, og derfor kan et samarbejde med et marketingbureau være den helt rette løsning.
Side-Walk tilbyder dig en målrettet marketingplan, og med Facebook eksperter på kontoret, har du et professionelt bagland, der ikke alene tager hånd om din Facebook virksomhedsside, men som også sparer dig for en masse tid og potentielle problemer i relation til den evigt foranderlige verden indenfor Facebook annoncering.
Brug for hjælp til dine Facebook problemer
Kontakt os. Så tager vi en uformel snak om, hvad du har brug for, og hvordan vi kan hjælpe.
Spørgsmål og svar på Facebook problemer
Hvordan opretter jeg en professionel virksomhedsside på Facebook?
For at oprette en virksomhedsside skal du:
- Gå til facebook.com/pages/create
- Vælg “Virksomhed eller brand”
- Udfyld de grundlæggende oplysninger om din virksomhed
- Tilføj profilbillede og coverbillede
- Udfyld “Om”-sektionen med kontaktoplysninger og åbningstider
Har du brug for professionel hjælp til opsætningen? Ring til os, så kan vi gennemgå dine behov og sikre det optimale setup for din virksomhed.
Hvad koster det at have en virksomhedsside på Facebook?
Selve oprettelsen og driften af en virksomhedsside er gratis. Omkostninger kommer kun ind i billedet ved:
- Annoncering (du bestemmer selv budgettet)
- Professional Services (hvis du hyrer eksperter eller bureauer)
- Meta Business Suite premium-funktioner (valgfrit)
Usikker på dit marketing budget? Kontakt Side-walk.dk og få gode råd til budgetanalyse samt skræddersyede løsningsforslag der matcher din virksomheds størrelse og mål.
Hvordan aktiverer jeg totrinsgodkendelse på min virksomhedsside?
- Gå til Sideindstillinger
- Vælg “Sikkerhed og login”
- Aktiver totrinsgodkendelse
- Vælg mellem SMS eller authenticator-app
Har du problemer med sikkerheden på din side? Side-walk’s eksperter kan hjælpe med at sikre din virksomheds digitale tilstedeværelse.
Hvordan sletter jeg min virksomhedsside på Facebook?
Før du sletter din side, kontakt Side-walk.dk for en gratis evaluering – måske kan vi hjælpe med at optimere din eksisterende side i stedet? Hvis du stadig ønsker at slette:
- Gå til Sideindstillinger
- Find “Fjern side” i bunden
- Vælg mellem midlertidig deaktivering eller permanent sletning
- Bekræft handlingen
Hvad gør jeg hvis mine opslag forsvinder eller ikke vises?
Almindelige årsager og løsninger:
- Tjek om opslagene bryder med Facebooks retningslinjer
- Verificer at programmeringen af opslag er korrekt
- Kontroller sidens indstillinger for synlighed
- Ryd cache og cookies i browseren
Oplever du gentagne problemer? Side-walk’s support team er eksperter i Facebook-problemløsning. Kontakt os for hurtig assistance.
Hvordan får jeg support fra Facebook i Danmark?
Der er flere måder at få hjælp:
- Meta Business Help Center online
- Facebook Business Support via chat
- Side-walk.dk’s direkte support-linje for hurtig, dansk assistance
- Community forums for peer support
Hvad er de vigtigste regler for Facebook-markedsføring i 2025?
- Tydelig markering af sponsoreret indhold
- Overholdelse af GDPR og cookie-regler
- Ingen vildledende claims eller falske udsagn
- Respekt for intellectual property rights
Usikker på reglerne? Side-walk.dk holder dig opdateret og compliant med de nyeste retningslinjer.
Hvordan optimerer jeg mine Facebook-annoncer?
Side-walk.dk tilbyder professionel annonceringsservice med:
- Målrettet annoncestrategi
- A/B testing af annoncer
- ROI-optimering
- Månedlig rapportering og analyse Kontakt os for et uforpligtende tilbud tilpasset dit budget.
Hvad er en Meta Business Specialist, og hvorfor er det relevant?
Side-walk.dk’s team består af certificerede Meta Business Specialister, der kan hjælpe med:
- Strategisk planlægning af social media presence
- Optimering af annoncekampagner
- Problemløsning og teknisk support
- Training og uddannelse af in-house teams
Hvordan håndterer jeg problemer med Facebook-Instagram integration?
Almindelige løsninger:
- Genopret forbindelsen mellem konti
- Opdater begge apps til seneste version
- Tjek at begge konti har korrekte tilladelser
Står du fast? Side-walk.dk tilbyder komplet social media management, hvor vi håndterer både din Facebook- og Instagram-tilstedeværelse.