Er du klar til Black Friday? Bliv en succes med Side-Walk

Black Friday 2024 - Få hjælp af Side-Walk

Mange har et love-hate forhold til Black Friday, men fælles for de fleste er, at det er startskuddet på årets julehandel. Flere og flere har også valgt at udvide “shop-amok”-dagen til hele ugen, eller endda hele måneden, så det nu ikke bare handler om Black Friday, men også Black Week og Black November. Og allerede nu er de sociale medier, bybilledet, indbakken og reklamerne i postkassen så småt begyndt at blive fyldt med de store rabatter og tilbud både online og ude i butikkerne.  

Hvis du som virksomhed ønsker at være med i ræset og skabe et succesfuldt resultat i løbet af årets største e-handelsuge – Black Week – så er forarbejdet og strategien altafgørende for din succes. Hos Side-Walk har vi ekspertisen, der kan være med til at gøre en forskel for dig i forbindelse med Black Week, Black November og Black Friday. Er du klar til at tage hul på julehandlen med Black Friday?

Hvornår er Black Friday 2024? 

I 2024 skal der sættes kryds i kalenderen den 29. november, hvis du ikke vil gå glip af tilbuddene på Black Friday. Men du behøver ikke vente til den 29., før du kan finde dig nogle gode tilbud, eller til selv at sætte priserne ned – ugen op til Black Friday, kendetegnet som Black Week, starter mandag d. 25. november (uge 48). Det er nemlig ikke længere kun på Black Friday, at priserne sænkes. Black Week og Black November har i den grad gjort sin indtog på Danmark. 

Black Friday falder altid fredagen efter den amerikanske helligdag, Thanksgiving, og dermed er kalkunen knapt nok sat til livs, før årets største shoppingdag lokker millioner af kunder med stærke tilbud på alt mellem himmel og jord. Black Friday markerer ligeledes den uofficielle åbning af julehandlen.  

Black Friday lyder for så vidt som titlen på en horrorfilm, og for mange mennesker kan det da også være den rene rædsel at skulle ud i den tætte trængsel af ”shoppere” på denne dag. Dem der ikke bryder sig om trafikkaos, proppede butikker og alenlange køer behøver ikke at gå glip af slagtilbuddene. Det er nemlig ikke kun ude i butikkerne, at du bliver mødt af de mange rabatter. Onlinehandelen på Black Friday er efterhånden endnu større end handelen i de fysiske butikker.  

I 2023 solgte danske virksomheder for 4% mere på Black Friday end året forinden. Og ifølge tal fra MobilePay handlede danskerne for hele 920 millioner kr. i løbet af Black Friday 2023 – og disse tal rummer alene nethandel. Derfor er der også flere virksomheder, der kan se fordelene i at udvide tilbudsfesten til at vare hele ugen, eller endda hele måneden.  

Black Friday tilbud - webshop

En stærk strategi til Black Friday  

Det er ingen hemmelighed, at konkurrencen om kunderne er intens omkring Black Week og Black Friday. Men pris er ikke det eneste, der giver dig en fordel. Din virksomheds værdier og en klar marketingstrategi kan være et afgørende parameter for at skabe succes. Her er nogle centrale tips, der kan give dig en fordel på Black Friday på tre af de vigtigste platforme – Google Ads, Facebook annoncering og Email marketing. 

Google Ads – Maksimér din synlighed 

Forøg dit budget

Black Friday og Black Week er den mest konkurrenceprægede periode, og dine konkurrenter vil også skrue op for deres Google Ads-budget. Sørg for at være konkurrencedygtig ved at afsætte et større budget, end det du normalt kører med. 

Optimer din hjemmeside

Gør det nemt for kunderne at finde dine Black Friday-tilbud ved at fremhæve dem tydeligt på hele din hjemmeside. Skab en engagerende oplevelse, som frister og interagerer med dine potentielle kunder. 

Fokusér på konverteringer

Drop Target ROAS og optimer i stedet for at maksimere konverteringer. Sørg for, at din strategi for Google Ads er klar og kan eksekveres optimalt op til og under Black Week – måske endda hele Black November, hvis du vælger at køre med tilbud hele november.

Facebook annoncering – Fang din målgruppe 

Opsæt en Facebook pixel

Dette gør det muligt at indsamle værdifulde data fra dine kampagner, som kan bruges til at forbedre fremtidige kampagner. 

Vær forberedt på højere omkostninger

Konkurrencen om annoncepladser på Facebook er hård under Black Friday og Black Week, hvilket kan drive priserne op. Sørg for, at dit budget og dine målsætninger er afstemt i forhold til dette. 

Planlæg i god tid

Sørg for, at dine annoncer er klar til at gå live på det rette tidspunkt. Facebook behandler annoncer, før de bliver vist, så forberedelse er essentielt for at sikre, at de får maksimal eksponering. 

Email marketing – Skab mersalg og loyalitet 

Email marketing er en stærk metode til at nå ud til dine loyale kunder og øge salget. For at få det bedste ud af din strategi, kan du overveje følgende: 

Segmentér dine budskaber

Send målrettede emails til segmenter af din kundebase for at sikre, at dine budskaber er relevante. 

Brug personalisering

Jo mere personligt dit budskab er, desto højere vil responsraten være. Udnyt data til at sende relevante og engagerende tilbud. 

Køb igen-flow

Hvis det er relevant for dit produktudvalg, kan du opsætte en automatiseret mailserie, der opfordrer til gentagne køb. 

Kan din hjemmeside håndtere presset fra Black Week?

Du har sikkert hørt om det, eller selv oplevet det på den ene eller anden måde. Det værst tænkelige er sket. Webshoppen eller hjemmesiden er gået ned under Black Week. Som kunde er det drønærgerligt, for hvad nu, hvis du går glip af tilbuddet? Men som virksomhed koster hvert minut dig konverteringer og salg. Så har du styr på hvad du skal gøre, hvis din webshop går ned? 

Det simple råd er: Hav styr på login og kontaktoplysninger til din hosting, internetudbyder og generelt alle, der kan have indflydelse på dit arbejde og hjemmeside denne uge. Hvis uheldet er ude, skal du kunne få det fixet hurtigst muligt. 

Husk miljøet på Black Friday

Black Week og Black Friday er lig med et stort forbrug af emballage, men det behøver ikke være ensbetydende med en stor belastning for miljøet. Ved at vælge miljøvenlige emballageløsninger og tilpasse pakkerne til produkternes størrelse kan din virksomhed gøre en positiv forskel. Som forbruger kan man også overveje at handle lokalt for at reducere miljøpåvirkningen. 

Skal vi give din markedsføring det rette boost op til Black Week og Black Friday 2024?  

Uanset om du har behov for vejledning og assistance inden for Google Ads, Facebook annoncering, E-mail markedsføring, SEO eller grafisk design, så er vi klar til at gøre en forskel for din virksomhed op til Black Week! 

Kontakt Side-Walk på tlf. 71 96 10 66 eller skriv på [email protected] – så kontakter vi dig. 

Vi glæder os til at hjælpe dig med at optimere dit salg!