Det kan være svært at komme udenom online synlighed for virksomheder, hvis de gerne vil være en succes i en tid, hvor næsten alt er digitalt. Derfor er betalt annoncering, især Google Ads, også en essentiel del af markedsføringsstrategien. Eller det burde det i hvert fald være. Google Ads giver dig nemlig mulighed for at nå potentielle kunder på det rette tidspunkt og sted. Mere end 90% af søgemarkedet er domineret af Google, og det kan derfor være svært at ignorere den store indflydelse, og de muligheder, platformen kan have for din virksomheds synlighed og vækst.
I dette blogindlæg vil vi kigge nærmere på hvad Google Ads er, hvordan det fungerer, hvilke fordele der er ved at bruge Google Ads, samt give dig vores tips til at få succes med Google Ads, så du får mest muligt ud af dine Google Ads-kampagner.
Hvad er Google Ads?
Google Ads er Googles betalte annonceringsplatform, hvor du som virksomhed kan få vist dine annoncer til potentielle kunder, når de søger efter specifikke produkter eller services på Google. Her kan du målrette annoncer ud fra søgeord, demografi og brugeradfærd. Med Google Ads kan du hurtigt opnå synlighed på de øverste søgeresultater og nå de rette personer, når de er mest modtagelige for dit budskab.
Google Ads er et af de mest effektive værktøjer til at nå ud til potentielle kunder hurtigt, fordi det er målrettet og fleksibelt. Udover demografi og brugeradfærd, kan du også tilpasse annonceringen efter lokationer og tidspunkter, hvilket også gør det ideelt, hvis du gerne vil ramme lokalt nær din virksomhed på bestemte tidspunkter. Ud over søgeannoncer tilbyder Google Ads også displayannoncer, videokampagner på YouTube og meget mere.
Hvad koster Google Ads?
Prisen for Google Ads kan variere og afhænger af flere faktorer, såsom konkurrence på søgeord, din branche og budget. Der bruges en auktionsmodel på Google Ads, hvor du byder på specifikke søgeord. Der er derfor ingen fast pris, da prisen pr. klik (CPC) afhænger af, hvor konkurrencepræget søgeordet er, samt hvor meget du er villig til at byde. Typisk varierer klikpriserne fra få kroner til flere hundrede kroner, afhængigt af både branche og målgruppe.
Du styrer dog selv dit daglige eller månedlige budget, så omkostningerne kan tilpasses dine mål og ressourcer. Der er også tale om et pay-per-click-system, hvor du kun betaler, hvis nogen klikker på din annonce. Med andre ord, så betaler du kun for faktiske besøg på din hjemmeside eller interaktioner med din annonce, og ikke blot for at få annoncen vist. Det gør Google Ads til en meget fleksibel løsning, der kan tilpasses både små og store budgetter.
Hvordan fungerer Google Ads?
Google Ads fungerer ved, at virksomheder byder på søgeord, der er relevante for dem og deres målgruppe. Det er derfor vigtigt at lave en grundig søgeordsanalyse, så du ved, hvilke søgeord, der er relevante for din virksomhed – på den måde bliver dine omkostninger også så effektive som muligt. Når en bruger så søger på disse søgeord, vil Google afholde en automatisk auktion blandt de annoncører, der konkurrerer om at få deres annoncer vist for de pågældende søgeord. De annoncer Google vurderer er mest relevante, vinder budrunden og vises i toppen, over de organiske søgeresultater, eller i bunden, og er markeret med ‘Sponsoreret’.
Google vurderer placeringen af annoncer baseret på annoncens relevans, kvalitet og den budte pris. Det betyder også, at bare fordi du byder højest prismæssigt, så er det ikke sikkert, at det er din annonce, der bliver vist – Google vurderer også relevansen af indholdet i annoncen, landingssider og brugervenlighed, når placeringerne afgøres.
Hvorfor Google Ads?
Der er flere fordele ved at bruge Google Ads. Udover at det er en stærk platform, der hurtigt kan skabe resultater for din virksomhed, så kan det også hjælpe dig at nå de rigtige kunder på det rette tidspunkt, hvis det anvendes korrekt, og kan øge både trafik og salg.
1. Målrettet markedsføring
Google Ads giver mulighed for en utrolig præcision i målretning. Med de avancerede muligheder Google Ads tilbyder, kan virksomheder nå ud til kunder baseret på søgeord, placeringer, enheder, og endda demografi. Derfor kan du nå de mest relevante kunder, hvilket giver en højere konverteringsrate. Det skyldes også, at du med Google, frem for andre medier, når ud til potentielle kunder i det øjeblik, hvor de aktivt har brug for dit produkt eller service, og aktivt søger efter det på Google.
2. Kontrolleret budget
En af de store fordele ved at annoncere på Google er fleksibiliteten i budgettet. Du bestemmer selv, hvor meget du vil bruge pr. Dag eller pr. Annonce, og kan justere beløbet løbende. Derudover betaler du kun, når en bruger klikker på din annonce, hvilket sikrer, at dine penge kun bliver brugt på interesserede brugere – du betaler altså ikke for visningerne i sig selv, men selve klikkene.
3. Øjeblikkelige resultater
I modsætning til SEO, hvor der kan gå måneder, før du ser de egentlige resultater, så får du med Google Ads øjeblikkelig eksponering. På den måde kan virksomheder hurtigt opnå synlighed og tiltrække trafik til deres hjemmesider.
4. Målbare resultater
Med Google Ads kan du måle og analysere på annoncernes præstationer i realtid. Dette inkluderer klik, visninger, konverteringer og meget mere. De detaljerede rapporter gør det nemt for dig at se, hvad der virker, hvor der skal optimeres, så du kan forbedre dine kampagner og annoncer løbende.
5. Brandeksponering
Selv når folk ikke klikker på dine annoncer, så opnår din virksomhed synlighed. Brandeksponering kan derfor øges betydeligt gennem Google Ads, hvilke kan hjælpe med at skabe større kendskab til din virksomhed blandt potentielle kunder.
6. Remarketing
Med Google Ads er det muligt at målrette dine betalte annoncer på Google mod brugere, der tidligere har besøgt din hjemmeside. Denne remarketing giver dig altså chancen for at fastholde potentielle kunder og motivere dem til at foretage et køb eller anden handling.

Best practice for Google Ads
Det kræver en strategisk tilgang, hvis du vil have mest muligt ud af Google Ads. Derfor har vi samlet nogle af vores bedste råd i denne ‘best practice’, der kan hjælpe dig med at maksimere din annonceringsats på Google.
1. Grundig søgeordsanalyse
Søgeord er rygraden i enhver Google Ads-kampagne. Det er derfor vigtigt at udføre en grundig søgeordsanalyse for at finde de mest relevante søgeord. Du kan bruge forskellige værktøjer som Google Keyword Planner, Morningscore eller Ahrefs til at identificere søgeord, der matcher brugerens hensigt. Inkluder både short tail og long-tail søgeord.
2. Skriv overbevisende annoncetekster
En velskrevet annoncetekst kan være afgørende i, hvorvidt din annonce bliver en succes eller ej. Din copy skal være kortfattet, relevant og fremhæve unikke salgsargumenter (USP’er). Inkluder altid en tydelig Call-to-Action (CTA), så brugerne ved, hvad du ønsker, de skal gøre. Test også gerne forskellige versioner af dine annoncer, så du kan se, hvad der virker bedst.
3. Optimering af landingssider
Din Google Ads-indsats er kun så god som den landingsside, brugerne ankommer til. Landingssiden skal være relevant for annoncen, hurtig at indlæse, brugervenlig og have en klar CTA. Google belønner relevante landingssider med et højere kvalitetsresultat, hvilket kan sænke dine klikpriser.
4. Brug negative søgeord
For at undgå at spilde penge på irrelevante klik, skal du bruge negative søgeord i opsætningen af dine kampagner. Dette hjælper med at udelukke søgeord, der ikke er relevante for din virksomhed, og sikrer, at din annonce kun vises til de mest relevante brugere.
5. Kontinuerlig overvågning og optimering
Google Ads giver dig mulighed for at justere og optimere på dine annoncer løbende. For de bedste resultater, skal du ikke bare sætte annoncen op og lade den køre som den er, men i stedet bør du regelmæssigt overvåge og optimere på den, og teste forskellige annoncer, søgeord og budstrategier for at se, hvad der giver de bedste resultater. Juster løbende dine kampagner baseret på ydeevne og feedback fra analyserne.
6. Brug af annonceudvidelser
Google Ads tilbyder forskellige annonceudvidelser, som kan forbedre dine annoncers synlighed og klikrate (CTR). Dette inkluderer callout extensions, sitelink extensions og location extensions, der giver dine annoncer mere synlighed og øger deres relevans. Disse udvidelser kan give brugerne mere information og flere måder at interagere med dine annoncer på.
7. Vælg den rette budstrategi
Afhængigt af dine kampagnemål er det vigtigt at vælge den rette budstrategi. Google Ads tilbyder forskellige budstrategier såsom CPC, mål-CPA (cost-per-acquisition), eller ROAS (return on ad spend). Test og juster dine budstrategier, så de passer bedst til dine mål og budget.
8. Brug remarketing
Remarketing er en effektiv metode til at nå brugere, der tidligere har vist interesse for din virksomhed, men som ikke konverterede første gang. Ved at minde disse brugere om din virksomhed og dine produkter eller services, øger du chancerne for konvertering betydeligt.
Sådan kommer du i gang med Google Ads
Nu har du en idé om, hvordan du bedste griber Google Ads an, men ved måske ikke, hvordan du så kommer i gang. Det behøver ikke at være kompliceret at komme i gang med at annoncere på Google. ed at følge vores guide her, kan du let tage Google Ads i brug:
1. Opret en Google Ads-konto
Gå til ads.google.com og opret en konto. Det er en hurtig og enkel proces, hvor du indtaster nogle grundlæggende oplysninger om din virksomhed.
2. Vælg din kampagnetype
Google Ads tilbyder flere kampagnetyper såsom søgekampagner, displaykampagner, videokampagner, appkampagner og shopping-kampagner. Vælg den type, der passer bedst til dine mål.
Er du en webshop, bør dit primære fokus ligge på Google Shopping/performance max kampagner. Er du en servicebaseret virksomhed, bør du prioritere lokale og målrettede søge -og performance max kampagner.
3. Definer dine mål
For at få mest muligt ud af Google Ads, er det vigtigt at definere klare mål. Hvad vil du opnå med din kampagne? Er det flere leads, salg eller blot trafik til din hjemmeside?
4. Opsæt søgeordslisten
Vælg relevante søgeord baseret på din søgeordsanalyse. Sørg for, at de matcher brugerens søgehensigt, og inkludér både short tail og long-tail søgeord.
5. Skriv din annoncetekst
Skriv en annonce, der er overbevisende og relevant for de søgeord, du har valgt. Gør det klart, hvad der adskiller din virksomhed fra konkurrenterne, og hvad brugerne kan forvente, hvis de klikker på annoncen.
6. Opsæt budget og budgivning
Vælg et dagligt budget, og vælg din budgivningsstrategi. Husk at overvåge ydeevnen og foretage justeringer efter behov for at få det bedste ud af din investering.
7. Lancér din kampagne
Når alle elementerne er på plads, kan du lancere din kampagne. Sørg for at overvåge præstationerne nøje og tilpasse efter behov.
8. Hvad kan du forvente af udbytte?
Et korrekt kampagne–setup, med det rette kampagnevalg og rette søgeordsmålretning, bør kunne skabe dig leads eller salg ved en konverteringsgrad imellem 1,5% – 5% af din trafik til hjemmesiden alt efter branche.
Hjælp til Google Ads
Google Ads er altså et essentielt værktøj at have med i marketingstrategien. Bruges Google annoncering korrekt, kan det hjælpe dig med at opnå øjeblikkelige resultater, øge trafikken til din hjemmeside og forbedre din virksomheds synlighed online. Vores best practice for Google Ads guider dig til at få mest muligt ud af din investering i betalt annoncering på Google.
Skal vi hjælpe dig med Google annoncering?
Har du ikke lysten eller ressourcerne til selv at tage hånd om Google Ads, så står vi klar til at hjælpe dig. Side-Walk er certificeret Google Partner, og du vil altid have én fast konsulent, der kender dig og din forretning, til at hjælpe dig med Google Ads.
Er du klar til at få stærke og målbare resultater med betalte annoncer på Google? Så kontakt os og få et uforpligtende tilbud på, hvordan vi kan hjælpe dig.

Camilla Lund