Hvilke digitale kanaler skal du være på?

En mobil holdt i hånden, der viser forskellige digitale kanaler og sociale medier

Er du i tvivl om, hvilke digitale kanaler der passer bedst til din virksomhed? Læs med og få konkrete eksempler på, hvilke platforme der egner sig til alt fra håndværkere til advokater. 

Det betaler sig at vælge kanaler med omtanke

Når alt i dag rykker online, er det nemt at få lyst til at være til stede alle vegne. Men mere synlighed er ikke nødvendigvis lig med flere kunder – især ikke hvis indsatsen er tyndt fordelt. I stedet bør du spørge dig selv: Hvor giver det mest mening at være synlig for vores kunder? 

Det er langt mere værdifuldt at dominere én kanal, end at forsøge at være halvt til stede på fem. Ved at vælge de rette kanaler sparer du både tid og penge, samtidig med at du får mulighed for at måle effekten af din indsats. Det handler om at maksimere din ROI (Return On Investment) ved at investere der, hvor sandsynligheden for at ramme din målgruppe er størst, og hvor dine markedsføringsindsatser giver den bedste effekt. En gennemtænkt marketingstrategi tager højde for dette fra start. 

De vigtigste digitale kanaler

Lad os dykke ned i de digitale markedsføringskanaler, der er mest relevante for danske virksomheder, og se hvilke fordele de hver især tilbyder. 

Google

Google er stadig kongen, når det kommer til at finde information. Når potentielle kunder aktivt søger efter løsninger, produkter eller services, er det her, de starter. Derfor er Google en uundværlig kanal for mange – både organisk og betalt. 

  • God til: Lokale håndværkere (f.eks. tømrere, VVS’ere), specialister (f.eks. revisorer, terapeuter) og B2B-virksomheder. 
  • Fordele: 
    • SEO (Søgemaskineoptimering): Sikrer at din hjemmeside dukker op organisk (gratis) i søgeresultaterne, når folk søger efter dine ydelser. Det skaber langsigtet og troværdig online synlighed for virksomheder. 
    • Google Ads: Giver dig mulighed for at annoncere og blive vist øverst i søgeresultaterne med det samme. Ideelt til hurtigt at skabe trafik og leads. 

Facebook & Instagram

Disse platforme er visuelle, sociale og fantastiske til at opbygge fællesskaber og fortælle din virksomheds historie. Derudover kan du styre dit indhold på både Facebook og Instagram samtidig, da de begge høre under Metas samlede platform. 

  • God til: Frisører, tøjbutikker, livsstilsbrands, eventarrangører, restauranter og mange webshops. 
  • Fordele: 
    • Organisk rækkevidde: Mulighed for at dele indhold, interagere med følgere og opbygge et brandunivers. 
    • Betalte annoncer: Meget præcise målretningsmuligheder baseret på demografi, interesser og adfærd, hvilket gør dem særligt effektive for virksomheders marketing. 
    • Storytelling: Perfekt til at vise “behind the scenes”, kundeudtalelser og nye produkter. 

LinkedIn

LinkedIn er det professionelle netværk og et must for virksomheder, der opererer inden for B2B. 

  • God til: B2B-virksomheder, konsulenter, advokater, rekrutteringsfirmaer, softwarevirksomheder. 
  • Fordele: 
    • Faglig positionering: Opbyg din og dine medarbejderes ekspertstatus gennem deling af fagligt indhold. 
    • Netværk: Skab forbindelser med potentielle kunder, partnere og talenter. 
    • Leadgenerering: Effektiv til at identificere og kontakte beslutningstagere. 

TikTok & Reels

Korte, engagerende videoer er det nye sort, især blandt yngre målgrupper. Instagram Reels og TikTok er førende inden for dette format. 

  • God til: Yngre målgrupper, kreative brancher, webshops (især med visuelle produkter), livsstilsbrands. 
  • Fordele: 
    • Autenticitet: Formatet inviterer til at vise den ægte hverdag bag brandet og skabe nærvær. 
    • Trendbaseret: Mulighed for at hoppe med på populære trends og lyde, der giver ekstra rækkevidde. 
    • Højt engagement: Brugere på TikTok og Reels er vant til at interagere med indhold, og det kan skabe stærkere relationer til målgruppen. 

E-mail marketing

E-mail marketing er en af de ældste digitale kanaler, men stadig utrolig effektiv til at bygge relationer og fastholde kunder. 

  • God til: Alle brancher med kundelister (f.eks. webshops, konsulenter, servicevirksomheder, mediebureauer). 
  • Fordele: 
    • Direkte kommunikation: Du “ejer” listen og kan kommunikere direkte med dine kunder. 
    • Relationsopbygning: Send nyhedsbreve, tilbud, personlige anbefalinger og hold kunderne varme. 
    • Høj ROI: Ofte den kanal, der genererer den højeste ROI, da kunderne allerede har vist interesse. 

YouTube & video

Video-indhold er stærkt stigende og giver dig mulighed for at demonstrere, undervise og opbygge tillid. Her har du også muligheden for at lave langtidsholdbart indhold, som kan besøges igen og igen. 

  • God til: Undervisere, konsulenter, coaches, B2B-virksomheder, SaaS-virksomheder, og alle med behov for at forklare komplekse produkter eller ydelser. 
  • Fordele: 
    • Langt format – stor værdi: Giver plads til at forklare, demonstrere og engagere – ideelt til f.eks. guides, how-to-videoer og produktgennemgange, som samtidig skaber tillid. 
    • Søgbart indhold: Dine videoer kan findes gennem både Youtube og Google, hvilket giver langvarig synlighed. 
    • Tilpasning af indhold: Én video kan klippes og redigeres om til Reels, TikTok og andre platforme og dermed give endnu mere værdi. 

Hvilken kanal passer til hvem?

For at gøre det mere konkret, lad os se på nogle eksempler med, hvilke digitale kanaler der typisk passer til forskellige typer virksomheder. Dette er selvfølgelig ikke en udtømmende liste, men inspiration til din digitale markedsføring.

Tømrerfirma

  • Google Ads + SEO: For at fange kunder, der akut søger efter en tømrer.

  • Facebook annoncer: Målrettet lokale husejere med inspiration til renovering eller projekter.

Webshops med accessories

  • Instagram + TikTok: Til at skabe visuelt, underholdende indhold og ramme en yngre målgruppe.
  • E-mail automation: Til at sende velkomstserier, rabatkoder ved forladte kurve og nyhedsbreve med nye produkter.

Advokatfirma

  • LinkedIn: Til faglig positionering, netværk og B2B-leads.

  • SEO: For at blive fundet når virksomehder eller privatpersoner søger juridisk rådgivning.

  • E-mail nyhedsbrev: Til at holde klienter og potentielle klienter opdateret med relevant juridisk viden.

Konsulentvirksomhed

  • LinkedIn: Essentiel for at etablere troværdighed og netværke med potentielle kunder.

  • E-mail marketing: Til at dele værdifuldt indhold, invitere til webinarer og holde leads varme.

  • Fagligt indhold på hjemmeside: Relevant tekstindhold understøtter SEO og positionerer virksomheden som ekspert.

Hvordan vælger du, hvilke kanaler du skal bruge?

At vælge de rigtige kanaler handler om at stille de rigtige spørgsmål. Her er tre afgørende punkter, du bør overveje: 

1. Hvad er dine mål?

  • Handler det om at øge synlighed og brandkendskab? Så er sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok gode bud.

  • Er målet direkte salg? Overvej Google Ads, e-mail marketing og målrettede annoncer på sociale medier.

  • Skal du rekruttere nye medarbejdere eller finde specifikke samarbejdspartnere? Her er LinkedIn din ven.

2. Hvor er dine kunder? 

  • Det lyder banalt, men det er det vigtigste spørgsmål. Er din målgruppe primært på LinkedIn i arbejdstiden? Eller scroller de Instagram i fritiden? Din marketing strategi bør altid starte med en dyb forståelse af din målgruppe.

3. Har du indhold til at “fodre” kanalen? 

  • Hver kanal kræver forskellige typer af indhold. Har du ressourcer til at producere video til TikTok, lange faglige blogindlæg til din hjemmeside eller flotte billeder til Instagram? Vælg kanaler, du realistisk kan vedligeholde med relevant og kvalitetsindhold.

  • Det kan være en god idé at starte med små testkampagner på de udvalgte kanaler. På den måde kan du hurtigt vurdere, hvilke der performer bedst for din virksomhed, før du investerer for meget tid og penge. Det er en del af en intelligent marketing strategi. 

Få hjælp til at vælge og komme i gang

At navigere i de mange forskellige digitale kanaler kan være en udfordring. Der er utallige markedsføringskanaler, og det kræver både viden og erfaring at vælge de rigtige og eksekvere effektivt. Hos Side-Walk hjælper vi virksomheder med at finde deres digitale ståsted.  

Vi hjælper dig hele vejen fra strategi til indholdsproduktion, annoncering og løbende optimering, og sørger for at din virksomhed når ud til de rette kunder på de rette kanaler. 

Er du i tvivl om, hvilke kanaler der passer bedst til netop din virksomhed? Så tag endelig fat i os til en uforpligtende snak, så står vi klar til at hjælpe dig godt videre i din digitale rejse. 

Camilla Lund

Camilla Lund

SEO & marketingkonsulent